Flaget

Så er flaget hejst for at "drage i felten". Baggrunden er lånt fra en gammel ridderorden, hvis uselviske godhed tiltaler mig meget. Og tilføjet diverse symboler. Vi skal føre en åndelig krig mod mørkets magter og ondskab, derfor spiritual warfare. Fredsduen kan hentyde til Jesus ord fra bjergprædikenen, ”salige er de som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn”. Kristus kommer med et budskab der stifter fred, og befrier mennesker, der i forvejen sidder i fangehullet (dungeon) (det gør vi ALLE af natur uden Gud), og fører dem ud i lyset (Kollosenserbrevet 1.13.). Kristne skal føre en kamp mod mørkets kræfter, som Jesus HAR overvundet, (Dungeon Siege). Vi viser symbolet på Jesu strid og sejr, korset, (Ankh-korset med løkken), hvor Jesus måtte smage syndens brod, døden, men besejrede den ved opstandelsen påskemorgen.

Jesus - Salvator: Frelser

Jesus Kristus er den suveræne Frelser, som selv Faderen ærer. Der er kun frelse igennem ham og ikke i nogen anden eller noget andet. Der er ikke givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses, siger skriften. - Det er da enkelt og ligetil, men derfor er det (endnu) ikke alle der bekender eller tror det. En dag skal alle - ifølge skriften (Bibelen) - bekende, at Jesus Kristus er Herre. Så falder alt det mennesker har bygget på uden Jesus, parader og andre frelsernavne, falske Messias'er, indbildninger, undskyldninger, forsvar, bebrejdelser, flugtveje, agnostiske anskuelser, ateisme, satanisme, religionernes blændværk, nyreligiøse surrogater osv. - alt falder til jorden med et plask.
Jeg elsker specielt flere af de mange navne Jesu har fået: "Løven af Juda", "Den strålende morgenstjerne" og "Solopgangen fra det høje". Det første signaliserer styrke, kraft og sejr. Det andet siger noget om den blændende åndelige pondus - trods de pauvre jordiske omstændigheder - Jesus kom ind i verden med, og det tredje noget om den omfattende betydning Jesus har for menneskene. Teologen Karl Barth siger at Jesus kom ind i verden "senkrecht von oben", lodret ovenfra. Han gennembrød, transenderede skellet mellem Gud og mennesker, som ellers var eklatant.

En kristen bevægelse

Kildespring, indtil nu en en-mands bevægelse! Mig! Hvem siger man skal være i sam-bevægelse med en mængde andre? Man kan vel godt være i bevægelse selv. (Men gerne ”puffet” af andre.”)
Blot man er tro mod Guds ord og Jesus Kristus. For der kan ikke lægges anden grundvold end den der allerede er lagt, nemlig Jesus Kristus. Men bevægelser må og skal jo gerne vokse.

Begejstringen og glæden

Det gælder om at finde begejstring og glædelig hengivelse /indlevelse i sin tro.
Jeg kvier mig ved alle de bestående kirker og bevægelser såsom......, nåh nej, det er ikke meningen at være på kollisionskurs med nogen som helst. Alle er vi en brik i det der danner den samlede mosaik: Guds kirke på jord. Jeg elsker dem alle sammen et eller andets sted. Folkekirken, Luthersk Mission, Indre Mission, Den katolske kirke, KFS, Grundtvigianere, Den Evangelisk Lutherske Frikirke, karismatikerne, de ortodokse, pinsevennerne, adventisterne, baptisterne, metodisterne, anglikanerne…...

De bestående kirker og bevægelser

For ikke at støde nogen uden grund, er de forskellige kirkesamfunds navne her sløret med …. prikker, enhver kan jo, hvis man kender lidt til kirkelivet, hurtigt sætte et navn ind alligevel.
Den alttilladende …..kirke. De lidt klamme ….ere, der har et odiøst pietistisk ry og er (har været) folkekirkefjendtlige. ….nernes selvtilstrækkelighed og alt skal være os, og alligevel skal vi være med i Folkekirken, men alt arbejde dog helst udgå fra os, og deres totale falden på halen for popkultur. Så er der …..ernes vranglærer med Marias himmelfart, papisteri og blind lydigheds forlangen. Bevægelsen …. er jo mest for unge. Dernæst ……nernes for lette ”døbt så kristen”, og det var så det. Den ………frikirkes sociologisk set totalt indsnævrende kirkebegreb med definition af sig selv gennem afsondring/afstødning fra de andre, negativ definition. Den nyere bevægelse ……ernes hysteri og letbenede fromhedsidealer, de er poppede, uden jordforbindelse, og så deres musikalske popleflen. .... fik allerede af den gode Luther betegnelsen sværmere.
….ernes?
….ernes?
Osv. osv.
Det er et par af de negativt oplevede ting. Der er selvfølgelig og måske netop hos alle disse også mange gode ting. Og af dem alle kan man måske tage noget til ”sit eget”. Så bliver det hele jo ligefrem lidt sjovt.

En bevægelse i positiv

Det er meget viktigt at have troens glød. Derfor vil jeg positivt formulere, hvilken retning jeg gerne vil gå, i stedet for hele tiden negativt at skulle tage afstand og distancere mig fra det ene og andet i den og den bevægelse.
Jeg har altid haft et behov og/eller en tendens til ikke at ville følge med den brede mainstream.
At følge ”min egen” vej har jeg altid haft det så uendelig godt med.
Jeg har det ikke godt med at skulle acceptere andres vej og retning - når det dybest set higer i mig efter noget andet.
Hvorfor så ikke prøve at formulere disse tendenser positivt. Kanalisere alt i en rigtig følt retning. Og så arbejde i den retning med begejstring.

I position og opposition

Jeg har det rigtig godt med og har brug for noget at ”kæmpe” for.
Tidligere i mit liv havde jeg mange flere idealistiske forbilleder der varmede mig – de er ligesom bare fordampet. Entusiasmen er væk.
Det er sjovere at ”forsvare” noget man ka’ li’.
Jeg kan godt lide at tilhøre noget ”andet”. ”Er du ditten og datten?” ”Nej!” Hva’ så? Ikke så fastlåst af andres forudindtagethed her.
Har det godt med ikke at tilhøre nogen bevægelse, andet end min egen, og dette er oveni købet lidt sjovt, så kan man sådan set være/bruge lidt af det hele. (Og, nej, det skyldes ikke mangel på standpunkter og holdninger.)
Jeg vil gerne kunne være/bruge noget af det gode som ”de andre” har.
Det er udfordrende og spændende at skulle forsvare sin ”nye” tro/tilhørsforhold på en positiv, bekræftende måde.
I stedet for at skulle forsvare et tilhørsforhold, man i virkeligheden på diverse områder selv har et dubiøst forhold til.
Godt som opposition at være lidt i en mindretals (eksklusivitets-) position. Der kan komme noget frugtbart ud af at være i opposition. I modvind strider man bedst.

Kildespring

Jesu kildesprings tale
Jesus taler i Johs Ev. kap. 4. med kvinden ved brønden. Han tager afsæt i det han står i lige her og nu: vand, en brønd, en kilde, et kildevæld. Han taler til kvinden om det ”levende vand” (v. 11) og - den gamle oversættelse siger det netop så smukt og præcist i min ånd: V. 14: ”den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv.”

Ærkebiskop og menigt medlem

Jeg har udnævnt mig til ærkebiskop (mærker allerede flere graders stigning af selvrespekt) - og er samtidig tjenende medlem i min kirke. Det er rart med sådan lidt selvgiven pondus. Alt under en hat.

Kirkens insignier

Mine insignier er ankh, det gamle ægyptiske symbol, der blev overtaget af de tidlige kristne der i landet. Jeg holder af forbindelsen mellem den gamle antikke, ægyptiske, næsten i det mystiske bundende verden og vor samtidige. Jeg vil fravriste den gamle hedenske verden dens symboler. Ankh er et symbol på livet, det evige gudsskabte liv.

Hellige skrifter og fundament

Bibelen er tros- og bekendelses fundamentet.
Jeg synes om alt godt, der kan støtte det spirituelle liv: Røgelse, hellige gevandter, kors og smukke billeder, der kan lede imaginationen mod Guds lys. Fundamentet er Jesus Kristus, han er hovedhjørnestenen. Den strålende morgenstjerne.

Kunst, natur, kultur og mennesker

Musik, maleri (se min hjemmeside linow.dk. under Maleri), prosa og poesi, hellig dans, arkitektur – alt menneske frembragt, artificielt, der kan lede hengivelsen mod Gud er velkomment og påskønnelsesværdigt i min kirke.
Naturen, rejser og mennesker regnes som inspirationskilder, der kan opmuntre og bekræfte en i den kristne livsførelse og den kristne livsindstilling.

Proselytter og/eller flere medlemmer
Hvis der er nogen der gerne vil være med i min kirke, kan de bare sige til.